🌙 Hvad sker der under overgangsalderen?
Overgangsalderen er en naturlig del af livet, hvor kvindens produktion af kønshormoner gradvist ændrer sig. Særligt hormonerne østrogen og progesteron spiller en vigtig rolle. De fleste forbinder disse hormoner med menstruationscyklussen og fertiliteten, men faktisk har de også betydning for en lang række andre funktioner i kroppen, herunder vores søvn.
I årene op til den sidste menstruation begynder hormonniveauerne at svinge mere uforudsigeligt. Disse hormonelle forandringer kan påvirke både kroppens temperaturregulering, humør og nattesøvn.
Derfor er det heller ikke usædvanligt, at kvinder, som tidligere har sovet godt, pludselig oplever, at søvnen bliver mere urolig. Dårlig søvn nat efter nat, kan mærkes i hverdagen i form af mindre overskud, koncentrationsbesvær og øget træthed.
💤Hvorfor påvirkes søvnen?
Der findes ikke kun én forklaring på, hvorfor overgangsalderen kan gøre det sværere at få en god nattesøvn. Ofte er det flere forskellige faktorer, der spiller sammen.
Et af de mest velkendte symptomer på overgangsalderen er hedeture.
Når østrogenniveauet ændrer sig, påvirkes blandt andet kroppens centrale styresystem ”hypothalamus” et område i hjernen, der hjælper med at regulere kroppens temperatur.
Under overgangsalderen bliver kroppens temperaturregulering mere følsom. Det betyder, at selv små ændringer i kroppens temperatur kan udløse en reaktion, hvor kroppen forsøger at komme af med varme.
Resultatet kan være pludselige hedeture, svedtendens og en følelse af indre varme. Når disse symptomer opstår om natten, kan de medføre gentagne opvågninger og afbrudt søvn. Når kroppen efterfølgende forsøger at køle ned, kan man opleve at man begynder at fryse. På den måde kan natten føles som en konstant kamp for at finde den rette temperatur.
Hormonerne østrogen og progesteron spiller ikke kun en rolle for menstruationscyklussen. De har også betydning for vores søvn. Østrogen er blandt andet med til at regulere kroppens temperatur, mens progesteron påvirker nogle af de mekanismer i hjernen, der hjælper os med at finde ro. Når niveauerne af disse hormoner begynder at svinge, og senere falde i overgangsalderen, kan det også påvirke vores nattesøvn. Nogle kvinder oplever, at det bliver sværere at falde i søvn, mens andre vågner flere gange i løbet af natten, eller føler sig mindre udhvilede om morgenen.
Det er altså ikke kun hedeturene, der kan forstyrre søvnen. De hormonelle forandringer kan også være med til at gøre søvnen mere urolig.
Temperatursvingninger kan altså være en af de helt store udfordringer for kvinder i overgangsalderen.
Selvom vi ikke kan forhindre de hormonelle forandringer, der følger med overgangsalderen, kan vi gøre noget for at skabe et mere behageligt sovemiljø.
Hos Dynekompagniet har vi udviklet en hybriddyne med to forskellige sider: en kølig og en varm.
Den kølige side kan være behagelig, når kroppen føles varm, mens den varme side giver mulighed for at putte sig lidt ekstra, når temperaturen falder igen.
På den måde kan du selv vælge den side, der føles mest behagelig, alt efter hvad din krop har brug for.
Hybriddynen kan naturligvis ikke fjerne de hormonelle forandringer eller forhindre hedeture, men den kan være med til at skabe et mere fleksibelt og behageligt sovemiljø.
For selvom vi ikke altid kan styre kroppens temperatur, kan vi gøre noget for at skabe de bedste rammer omkring vores søvn.
💤 3 gode råd til bedre søvn i overgangsalderen
-
🌬️ Hold soveværelset køligt
-
⏰ Skab en fast døgnrytme
-
💚 Søg hjælp ved vedvarende søvnproblemer
_________________________________________________________________________________________________
📚 Kilder
Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med en dansk læge. Vi linker til kilderne, hvis du har lyst til at læse mere og dykke dybere ned i emnet.
Sleep disturbance associated with the menopause - PubMed
Sleep disturbance and menopause - PubMed
Effects of menopause on temperature regulation - PubMed
Menopausal hot flashes: mechanisms, endocrinology, treatment - PubMed
Menopausal hot flashes: mechanisms, endocrinology, treatment - PubMed
Forlænget returret til 1. februar